I See Myself From The Back. From Inside The Restaurant. I'm Alive And Happy. That Means I Took The Hard

People will stab you, and then get offended, saying you have no right to bleed.

(via 3amsouls)

So true...

En virkelig virtuel virkelighed.

En virkelig virtuel virkelighed.

Måske er dette bare et røgslør. Eller kun røg der ikke dækker over noget. Tricks fra en andenrangs tryllekunstner i et omrejsende fallitbo af et cirkus på en gudsforladt mark udenfor kragernes vendekreds. Måske. Eller det kan være evigtgyldige sandheder, diskret pakket ind i krøllede brune papirord og lukket med stumper af slidte sætningssnore. Måske er det allerede en træt blanding, et dødfødt…

View On WordPress

Afladninger / Kulturmødet Mors. DETTE ER REN PR FOR "AFLADNINGER" VERSION X / PERFORMANCE UDEN TILHØRENDE UDSTILLING: "THE MISSING LINK" MELLEM DOKK1 MARTS '17 OG ÅBY BIB FEBRUAR '18.

IN DANISH. SORRY... (Not really, but...) As it will be from now. With maybe a few exceptions... "Every cloud…" Vrøvl. Der er intet ædelt ved misfarvet stål, om så forsøgt forskønnet med gammeldags dinglende disko-kugler og kulørte kæder. Raslende som rustent jern, trods plastik i højeste potens. Hvis der var ører der kunne høre, ville de krølle tæer, men musik skal der til. Er konsensus. Fint ord der prøver at finde sin mening. "Intet er så skidt, at det ikke..." Mere indtørret savl. Det 'godt for noget' i denne solnedgang fordampede. Forsvandt forbrændt i febervildelse. Små stumper der kunne gløde men ikke flamme op, blev blandet i cementen mellem de mursten cellen er bygget med, splinter som spidser i en jernjomfru hvor åbne øjne er låst til indvolde. Ikke de nærmest liggende lige for fødderne udprikkede, men selveste solnedgangens. De er allerede i forrådnelse eller deforme af misbrug. At sådan en tilforladelig nydelig sky, godtnok underbelyst og botoxfyldt, indeholder så megen tristhed, tørre tårer og tabte timer, kunne føre til medlidenhed. Nårhja… Smart! Hele konceptet spiller på alle strenge. Men kammertonen der isner op gennem rygraden som et afpillet skelet af en opfedet kropsdue med otte behårede ben, laller den samme skudsikre skala til bevidstløshed, bastant bogstaveligt: Solnedgange er smukke! Solnedgange er smukke! Solnedgange er smukke! Helt til kvækken i kor. Oversat til dansk af hensyn til selvforskyldte tabere, hvilket er en pleonasme da tabere pr def er skyldige: Solens laden horisonter falde er en overlegen og dermed profitabel mekanisme. Fuldt ud rettighedsbeskyttet. Konflikten kribler i kløerne, spilleregler blandes med den ene hånd vasker en anden og andres og solens stråler får også lige en gang duftspray. FORTSAT PÅ: https://mantelshistorier.wordpress.com/2018/12/02/solsyg-skyafsky/ #mantelmomento #danielmantel #udenfilter #sunset #lies #staged #mindscape #decieve #silverlining #gellerup #devilsinthedetails #fictionoverreality #prose #dansklitteratur #https://mantelshistorier.wordpress.com/2018/12/02/solsyg-skyafsky/ #mantelshistorier.wordpress.com #fuckthesehashtagsidontknowwhatmoretotagjustreadthedamnfulltxt (Usual one-off hashtag) https://www.instagram.com/p/BrSanr6nrAK/?utm_source=ig_tumblr_share&igshid=zj6wplenldiq

Et utaknemmeligt træ. Det er ikke det mindste trist. Det amputerede træ har det fint. Det garanterer motorsavene, og de kan ikke tage fejl. Træet selv er måske lidt i tvivl. Men det husker ikke så godt, lidt pludseligt, det er kun de inderste og ældste år der er tilbage. Den nyere hukommelse, den med grene og blade, ligger i en filtret bunke. Og det er ikke spild. Det kan bruges som brænde. Træet er lidt forvirret over, at dets erindringer skal gå op i flammer. Godtnok kun de seneste år, men alligevel. Det er dog en hel del år der sådan er skåret væk. Men motorsave véd hvad de gør, træet kan være ganske rolig. Små nye stiklinger vil komme, og nyde godt af den rensede fortid. En frisk begyndelse kræver en beskæring, væk med det gamle. Det véd mennesker også. Det er slet ikke trist. De døde år er fjernet imorgen. Så er der er ikke flere problemer med at huske. Træet burde strengt taget udvise lidt taknemmelighed. Men sådan er det med den slags der påstår at være levende. Minder og erindringer dukker op igen og igen, som ukrudt eller vrangvoksende vildskud. Det er altid noget kludder, når tiden blandes med følelser og tanker fra før. Se bare hvor effektivt motorsave klarer sig uden. Træet fatter det ikke, men savenes fræsen og hurtige hakken gennem ringe af år, er faktisk en stor gave. Også til træet. Men det står bare der, kan ikke engang pille sig i barken. Det prøver at huske sig selv med hovede og arme. Og hvordan dét var. Det sukker lidt i den top der ikke er der, og knager med de manglende grene. Altså! Sådan et træ er egentlig ret egoistisk. Motorsave har også været små og kan da gå i stykker. Det er overhovedet ikke noget de tænker over. Hvem har set en trist motorsav? De har ikke brug for minder og erindringer. Den slags gør ingen nytte, det er kun savsmuld. Træet burde være glad for miste hovedet! At være trist er misbrug af tid. Det er jo kun gammelt brugt ragelse, ligegyldige år der bare skal skæres væk. Det er de så heldigvis blevet. Træet kan knap huske hvorfor det måske var trist. Godt! #mantelmomento #danielmantel #tree #memories #lifeanddeath #remember #rip #fiktion #prosa #endings #gellerup #treesarepeopletoo #symbolic #sh*t! (Usual one-off...) (her: Now Here Nowhere) https://www.instagram.com/p/CLgalOGhOHl/?igshid=1uyvl6g7jwkek

https://mantelsroman.wordpress.com/2017/08/21/min-mund-min-verden-og-de-andres/ #https://mantelsroman.wordpress.com/2017/08/21/min-mund-min-verden-og-de-andres/ #mantelmomento #danielmantel #lotsoffilters #laurieandthestoryof #primeiroproximopasso #prose #fiction #reality #unreal #words #shutup #voicesinmyhead #characters #meandmystory #meandmybrain #mouth #lipssealed #thruth #lies SORRY, PROSE IN DANISH... #whatifallmyfiguresfrommyneverwrittennovelbeganinterferingwithotherstories (Usual one-off hashtag...) (her: Inside My Head)

This photo is very simple. Anyone can just shrug shoulders, think 'ok, quite nice'. Or not: Too easy, too obvious. A sun. Some trees. The sky. A jet plane passing over. That's all. Not much, really. Nothing left for the imagination. No story. Right? Wrong! Very wrong! WHY would I post a good-for-nothing almost boring picture? There IS a reason! That blue dot! See? It's alarming! And very much so! THE BLUE DOT! Feared since the beginning of time… Insanity is certain! It can be the imploding of Facebook, creating a black hole, dragging us all into an unknown dimension. Back to a time before the stone age. Back to an analogue world! Or a sign from an advanced civilisation; revealing us as guinea pigs. Unsatisfied with our slow developing into full digital beings. Whatever: It's the end! Prepare yourself: Escape will only be a futile waste of your last minutes: THE BLUE DOT! Kneel and close your eyes… #mantelmomento #danielmantel #udenfilter #scared #threat #analogue #digitalalert #blue #insanity #theunknown #fear #fearoftheunknown #death #theend #doomsday #closingin #thatbluedotisacertainsignofdoomsdayclosinginlongbeforewearereadybutwewillneverbereadyanywaysowhattheheck

Yup...

dissociation sucks

DAGEN.

Det var egentlig en ret ordinær dag. Vinter, men ikke noget ekstremt. Morgenen havde lagt et slør over udsigten, en blanding af støvregn og tåge i lette gardiner.  Fra jeg vågnede, nok også før, var jeg en smule melankolsk. Men det er ikke noget nyt, og kunne være så meget værre. Det var den slags vemod der også varmer og er meget rar at nusse lidt om.  Når jeg sætter mig lidt op i sengen, kan…

View On WordPress

"FAMOUS LAST WORDS" It doesn't work. The story is slowly coming to a standstill. And I know why. This is winter in Denmark. February. So daylight has increased a bit: More time for greyness. And even a miserable sun trying its best. Sending out rays of light, only absorbed by souls below zero degrees celsius. My fictive figures falls silent. Even those usually chatterboxes. Like the "Me", "He", "She", all the "I"s, and of course Passo and Laurie. Normally babbling away in their native language, only able to understand each other through my imagination. But they too goes into wordless slow-motion, then turn to something more lifeless than statues of forgotten people. The story doesn't move at all. It's killing me. For real, not just as a saying. Maybe it's all in my head. Or rather, I know it is. That makes absolutely no difference. It's still killing me. Death by forced standstill. Frozen thoughts creaking easily. Killing me. #mantelmomento #danielmantel #laurieandthestoryof #primeiroproximopasso #udenfilter #figures #meandmystory #frozen #standstill #winter #february #statues #belowzero #prose #reality #fiction #frozenbrain #miserable #whenspringcomes #writersblock #andsowtfbecausewhenspringcomesorjusttomorroworinanhouriampastthatlittlestupidblockthatstopsmystoryonlyforashortwhilesoreallywtf... (Usual one-off hashtag...) (her: The Middle of No-where)